Sct. Lukas Kirke
Kirken tæt på alt Metroen, Frederiksberg Center og Universitetet

Sct. Lukas online kirke

Musikgudstjeneste - Cornelis Wreeswijk 

Medvirkende: Katherine Ines Pitarch Borregaard, sang. Magnus Larsson, klaver. Præst Bettina C Tranberg.

Musikgudstjenester afholdes d. 1. torsdag i måneden kl. 17 Musik fra forskellige stilarter går i dialog med både bibeltekster, moderne digte og prosa.

 


"Et hav der vugger sig til ro"

Medvirkende: Rebekka Søndergaard Mortensen, sang. Magnus Larsson, klaver.

Juliane Preislers digt indfanger solnedgangsstemningen, og med den smukke melodi af Matti Borg bliver sangen næsten magisk. Teksten rummer i hvert vers en farvesammensætning - orangerød, lillalyserød og sommernatteblå, og skaber et farverigt indtryk af sammensmeltningen mellem menneske, natur og kosmos. Juliane Preislers eksperimenterende forfatterskab Juliane Preisler debuterede som lyriker med digtsamlingen Uden (1983). Året efter udgav hun en ny samling digte, Ind, og hun erhvervede Klaus Rifbjergs Debutantpris for Lyrikere. Men i 1984 kom også hendes første prosaudgivelse, nemlig novellesamlingen Standset aften. Her slås hendes særpræg som form- eksperimenterende forfatter fast i en række prosastykker, hvor de fortællende forløb sættes i stå. Hun eksperimenterer gennem hele sit forfatterskab med de traditionelle genrer og har også senere prøvet kræfter med mere populære former som gysergenren (Dyr 1992, forlæg for Susanne Biers film Sekten (1997)) og den historiske roman (Kysse-Marie (1994), der tager den litterært berømte Marie Grubbe op endnu en gang. Hun har i sit udgangspunkt slægtskab med 1980’ernes lyrikere, men hun foregriber med sine eksperimenterende noveller og romaner 1990’ernes prosagennembrud. Poesi kan ikke forstås med fornuften Juliane Preisler er mag.art. i litteraturvidenskab, men afviser som digter en fornuftsmæssig begribelse af poesien, som hun hævder er ”skabt af følelsesmæssig forvirring og momentan sindssyge”. Digtet sammensmelter menneske, natur og kosmos Et hav der vugger sig til ro nu er en af 22 sange, som blev indspillet i 2000 på cd’en Lykkedag. Her har den titlen Aften, og den griber i et lille forløb en solnedgangsstemning, der åbner for sammensmeltning mellem menneske, natur og kosmos. Sangen formidler en oplevelse af et nu og søger i enkeltstående billeder at gribe hvilke forandringer, der foregår med naturen og med menneskene, der i fælles lyttende åbenhed gradvis forenes – med hinanden, med naturen og med stjernerne. Øjeblikket skildres som magisk, udtrykt ved sanselige farvesammensætninger, ”orangerød”, ”lillalyserød”, ”sommernatteblå”, og bevægelsen frem mod stilstand formidles i parallelle ufuldstændige sætninger, hvad der sammen med ordvalget understreger fraværet af handling. En lykketilstand af åbenhed og livsfylde Juliane Preisler arbejder i sit øvrige forfatterskab med vekselvirkningen mellem det lukkede og det åbne. Her udtrykkes i en enkel og kort form en lykketilstand af åbenhed og livsfylde. Digtets strofer følger samme skabelon Digtets tre strofer følger samme skabelon. Der er ikke noget fast metrum – og dog: de fire første linjer er præget af optakts-metrum (jambisk: da-dum-da-dum-da-dum-... ”et hav der vugger sig til ro nu”), mens femte linje modsat er trokæisk (dum-da-dum-da-dum-da ... ”mens vi holder hænder”). Naturscenerier afløses af aktiviteter Også indholdsmæssigt adskiller de fire første linjer sig fra linje fem, idet de fire første linjer udpeger det natursceneri, som ”vi” oplever og udfolder os i. Femte linje danner kontrast til de fire første ved at beskrive den aktivitet, som ”vi” udfolder i natursceneriet (”holder hænder”, ”lytter bølger”, ”fanger stjerner”). Melodien tilfører digtet en ekstra dimension Komponisten Matti Borg følger digtets formelle opbygning, men tilføjer ekstra betydning med musikalske virkemidler. Allerede i første linje understreger han det gentagede ”nu” ved at betone dét, der i en oplæsning af digtet er ubetonet - og gøre det langt. Det samme gør han med de andre gentagne ord ”magi” og ”vi”. Især sidste linjes ”vi” bliver fremhævet. Hvor ordet ved oplæsning af digtet er ubetonet, betoner melodien det ved både det store spring op på ordet og ved at gøre det langt. På den måde bliver ”vi” ved musikkens hjælp fremhævet og er med til at sætte de to oplevende og deres magiske samvær i centrum i den natur, som ellers fylder det meste af digtet.

Bettina C. Tranberg, 14. maj 2020


Musikgudstjeneste - Whitney Houston

Vi har Musikgudstjenester den første torsdag i måneden, kl. 17. Musik fra forskellige stilarter går i dialog med både bibeltekster, moderne digte og prosa.

Musikgudstjenesten varer ca. 30 min - Musik, prædiken og kontinuerligt nadver. Sognepræst Bettina C Tranberg.

Medvirkende: Rebekka Søndergaard Mortensen, sang, Magnus Larsson, klaver.


 

Glædelig Bededags weekend!

 

Nu blomstertiden kommer
 

Medvirkende: Katherine Ines Pitarch Borregaard, sang. Magnus Larsson, klaver.

 

I morgen fredag er det Bededag, og for rigtig mange danskere er det lig med varme hveder aftenen forinden. Brancheorganisation for de danske bager- og konditormestre, DBK, anslår, at der sælges op mod fem millioner hveder i dagene op til store bededag, så noget tyder på, at vi holder godt fast i skikken. Men hvordan er den egentlig opstået? Store bededag var oprindeligt tiltænkt bøn, og dagen blev indvarslet allerede aftenen før, hvor kirkeklokkerne ringede som et signal til, at kroer og forretninger skulle lukke. Dengang skulle man faste fra særlige fødevarer, og man skulle i øvrigt afholde sig fra arbejde, indtil store bededags gudstjenester var afholdt. Bagerne kunne altså ikke levere friskbagt brød denne dag, og derfor brugte de aftenen før store bededag på at bage hvedeknopper, som folk selv kunne varme på helligdagen. Det er altså her, skikken stammer fra. 200 år gammel tradition Traditionen kan dokumenteres fra midten af 1800-tallet, men den er sandsynligvis ældre. Dagen, som oprindelig hed ekstraordinær, almindelig bededag, blev indført i 1686 af biskop Hans Bagger fra Roskilde. Han fik i løbet af sine to første år som biskop indført hele tre faste- og bededage, men der er altså kun den ene tilbage i dag. Bededag, som også kaldes store bededag, falder altid fredag før 4. søndag efter på.

 


 

75-året for Danmarks befrielse

 

Lyset er et tegn på frihed og håb, lyder det fra de danske biskopper, som opfordrer til at sætte lys i vinduerne og på sociale medier den 4. maj for at markere 75-året for Danmarks befrielse. Sct. Lukas kirke har i denne anledning optaget den folkekære sang ”En lærke letted” fra 1945 om Danmarks befrielse.
Medvirkende: Rebekka Søndergaard Mortensen, sang. Katherine Ines Pitarch Borregaard, sang. Magnus Larsson, klaver.

 


 

Se Martin Hall og sognepræst Bettina C. Tranberg tale om livet og påsken.

 

Dette er den første samtale
- om forventninger og Palmesøndag.

 

Nu kommer fuglene igen. Musik: Aske Bentzon, Tekst: Alberte Winding. Medvirkende: Rebekka Søndergaard Mortensen, sang, Magnus Larsson, klaver

Dette er den anden samtale - om Skærtorsdag.

Han står på randen af sin grav. Vers 1, 4 og 5. Tekst: Michael Nielsen Schmidt, Musik: Magnus Larsson. Medvirkende: Katherine Ines Pitarch Borregaard, sang, Magnus Larsson, klaver

 

Tredje samtale om Langfredag

 

Langfredag musik

Pie Jesu. Musik: Gabriel Fauré. Medvirkende: Katherine Ines Pitarch Borregaard, sang, Magnus Larsson​

Fjerde samtale -Påskedag

Påskedag musik

Påskeblomst! Hvad vil du her? Vers 1, 3 og 6. Musik: Carl Nielsen, Tekst: N.F.S. Grundtvig. Medvirkende: Rebekka Søndergaard Mortensen, sang, Katherine Ines Pitarch Borregaard, sang, Magnus Larsson, klaver

 


 

Folkekirkerne på Frederiksberg er gået sammen om at skabe videogudstjenester til alle påskens dage. De kan ses ved at klikke på linket herunder. Gudstjenesterne kan også ses på TV2 Lorry kl. 10.30 og 13.00 - Provstiets præster vil på skift stå for gudstjenesterne, der er optaget i Solbjerg Kirke.

 

VIDEOGUDSTJENESTER - Folkekirken på Frederiksberg

 

 


 

Konfirmanderne har arbejdet med påsken som selvstudie

 

Konfirmanderne har ikke kunne komme til konfirmand forberedelse. Og vi har ikke talt om påsken endnu. Derfor har konfirmanderne lavet et hjemmestudium og valgt at fortælle om én af påskedagene.

 

PALMESØNDAG

 

Her fortæller Kasper Kjær Møller om Palmesøndag .

 

Willads Radsborg fortæller om Palmesøndag her

 

Marcus Ljungren fortæller om påsketraditioner i familien om Palmesøndag.

 

 

SKÆRTORSDAG

 

  Af Iben Munk Hansen

Skærtorsdag er dagen før Jesu korsfæstelse. Det er denne dag, hvor han bliver arresteret og forrådt af en af sine disciple. Ved måltidet forudser han, at en af sine disciple vil havde forrådt ham og overgivet ham til myndighederne inden dagen er omme. Han forudser også, at en sine disciple ville havde nægtet deres kendskab til ham inden dagen er omme. Under nadveren deler Jesus brød og vin med sine disciple med ordene om, at brødet er hans legeme og vinen hans blod. På den måde knytter han mennesket og Gud tættere sammen. Det er de tre evangelier Markus-, Matthæus- og Lukasevangeliet, der beretter om den sidste nadver. Skærtorsdagsmåltidet er altså både den sidste nadver, Jesus indtager med sine disciple, og den første nadver i kristendommens historie. Imens de tre andre evangelier beretter om det sidste måltid, så beretter Johannesevangeliet om en lige så betydningsfuld begivenhed. Nemlig den fodvaskning, der foregår under nadveren. Ifølge Johannesevangeliet, rejser Jesus sig fra bordet og vasker deres fødder. Jesus er deres herre, men vasker alligevel deres fødder som en tjener. Jesus forklarer sine disciple, at de skal opfatte hans handling som et forbillede og fremover tjene hinanden. Ordet skær betyder ren, så skærtorsdag er nok opkaldt efter fodvaskningen. 

Haven som Jesus bliver forrådt i, hedder Gethsemane have. Evangelierne fortæller, at Jesus tog nogle af sine disciple med ud i haven for at bede. Han var selv meget bange for hvad der skulle ske, og bedte nogle af sine disciple om at holde vagt, mens han bedte. Da han kom tilbage, fandt han ud af at hans disciple var faldet i søvn, og at han nu var alene. Som jeg nævnte før, så forudsagde Jesus at en af hans disciple ville forråde ham. Det viser sig at være disciplen Judas. Mens Jesus som sagt sidder og beder, identificerer Judas, Jesus ved at kysse ham på kinden. Af Judas handling i Gethsemane have kommer udtrykket et judaskys, der fortæller om en forræderisk handling.  

Under nadveren fortalte Jesus også, at en af hans disciple, Peter, ville havde svoret sit ukendskab til ham tre gange, inden hanen havde galet. Peter nægtede at nogensinde gøre sådan noget. Alligevel senere den aften, bliver Peter spurgt hele tre gange, om han kender Jesus. Alle tre gange nægter Peter at kende noget som helst til ham. Efter at havde nægtet det en tredje gang, galte hanen, og Peter opdagede hvad han havde gjort. 

Nadver er også noget man tager under den ugentlige gudstjeneste. Nadveren har sin plads i gudstjenestens sidste del efter prædikenen og indledes med ordene: “Vor Herre Jesus Kristus i den nat, da han blev forrådt, tog brødet, takkede og brød det, gav sine disciple det og sagde: Tag dette og spis det; det er mit legeme, som gives for jer. Gør dette til min ihukommelse! Ligeså tog han også kalken efter aftensmåltidet, takkede, gav dem den og sagde: Drik alle heraf, thi denne kalk er den nye pagt i mit blod, som udgydes for jer til syndernes forladelse. Gør dette, så ofte som I drikker den, til min ihukommelse!". 

 

  Af Kamma Westh Nielsen

Vi fejrer skærtorsdag, fordi det var dagen for Jesus sidste måltid. Og det måltid for Jesus blev til det vigtigste måltid i den kristne kirke, nemlig nadveren. Nadveren er et udtryk for at Jesus med sin død, gav sin krop og sit blod for menneskenes skyld for at oprette deres forhold til Gud. Mens Jesus og hans disciple spiste, forudså Jesus, at en af dem ville forråde ham, hvilket Judas så også gjorde, hvormed Judaskysset også opstod. Jesus forudsagde også at Peter ikke ville kendes ved ham. Af disse grunde er skærtorsdag både en optakt til langfredags smerte, men samtidig en festdag fordi nadveren opstod.

Jeg har valgt teksten om skærtorsdag, fordi jeg synes, at det er en af de vigtigste dage i påsken. Da det var på grund af den, at nadveren som er kendt og brugt overalt i verden opstod. Judaskysset som også er et tegn for forræderi, og som også er et meget berømt symbol opstod jo også derfra. Jeg synes også, den er vigtig, da det er den dag, der ligger op til langfredag, som jo er fyldt med sorg. Derfor er skærtorsdag jo også Jesus sidste måltid med hans disciple.

Skærtorsdag bærer dette navn, fordi Jesus sin sidste aften vaskede og tørrede sine disciples fødder. Og det er fra denne hændelse, fodvaskningen, at skærtorsdag, har fået sit navn. Skær betyder nemlig ren. På baggrund af denne historie mener jeg, at budskabet med teksten er, at den der tjener og hjælper andre er den største. Jeg mener også dette, fordi Jesus jo ofrede sig selv for menneskene og på den måde, jo tjente dem.

Det jeg undrer mig over i teksten, er at selvom Jesus ved, at Judas foræder ham, gør han ikke noget ved det. Det er nok fordi at Jesus på den måde ofrer sig for menneskene, men det er da lidt sørgeligt, at han behøver at lide så meget.

Det påsken betyder for mig er en uge, hvor jeg får tid til at være sammen med min familie. Som jeg normalt tilbringer oppe i vores campingvogn, hvor vi så spiser nogle chokoladepåskeæg og sådan.

De traditioner jeg har i påsken er at tage til påskefrokostost med min mors side af familien skiftevis hjemme hos min mormor og morfar eller min mormors søster og hendes mand. Der spiser vi så en stor påskefrokost bestående af en masse mad. Min lillebror og jeg plejede også at deltage i en påskejagt, hvor man skulle løse opgaver og så til sidst finde påskeæg. Nu er det så os der laver påskejagten for vores små grandfætre.

 

LANGFREDAG

 

Andrea Liva Ottesen fortæller om Langfredag

 

Liva Holmbom fortæller om Langfredag

 

 


PRÆSTENS BLOG

 

Tro, håb og kærlighed

Af Bettina C. Tranberg, sognepræst i Sct. Lukas Kirke

Opstandelse er tro, håb og kærlighed. Og nu kom påsken snigende sig ind på os. Og sikke en opstand. Foråret har fortrængt vinteren. Påskemorgens fortælling fortrænger langfredag. Liv fortrænger døden. Håbet fortrænger håbløsheden. Tilliden fortrænger mistilliden. Påskefortællingen vil os noget. Opstandelse er hver gang, vi står op om morgenen. Opstandelse er mere end poesi. Opstandelse er mere end fornuften kan rumme. Opstandelse er tro. Påskemorgen er sammenstødet mellem de menneskelige erfaringer og Guds historie. Det er her menneskets angst, mismod og frygt mødes med liv og ikke bare med død og mørke, men med liv, lys og håb.

Over for korsets gåde sprænges vores rammer. Vores fornuft udfordres. Jesu død sætter Gud fri. Den Gud der er kærlighed. Opstandelseshåb er, at vi hver især er lysbærere for det levende håb, som selv døden ikke kan knække og som kan skænke hin enkelte et trodsigt livsmod i modgangstider. Håbet er ikke kun forankret i noget menneskeligt, men også i noget uden for mennesket – i Guds barmhjertighed og nåde.

Påsken 2020 er året hvor COVID-19 ramler ind i menneskehedens liv og ramler sammen med den enkeltes historie. COVID-19 sætter sine grimme spor i verdenshistorien og i det enkelte menneskets liv. Alt dette efterlader os med en følelse af langfredags afmagt og af en snigende angst. Destruktionen, døden, ødelæggelsen - men COVID-19 får ikke det sidste ord.  Påskemorgens opstandelses budskab er, at der er mere liv, der er mere at kæmpe for i tro, håb og kærlighed.

Påsken har to sider. Døden og livet. Med påskeberetningen kan den sten der sidder i vores hjerte blive væltet fra. Opstandelsens sol påskemorgen kaster lys over langfredags kors. Derfor er korset håbets tegn. Jesus er bærer af håbet. Håbets lys er tændt, selvom det kan være mørkt endnu. Det kan være godt at minde sig selv om i denne COVID-19 tid, når vi bekymret spørger os selv, hvad fremtiden vil bringe os? Hvad følger i kølvandet på COVID-19? Hvornår får det en ende? Og hvor længe skal vi leve i tilstand af frygt og bekymring?

Det er som om, at det hele forandrer sig fra den ene dag til den anden. Verden ser anderledes ud i dag end den gjorde i går. Vores hverdag er forandret fra den ene dag til den anden. Og når virkeligheden bliver truende, kan det tage håbet fra os. Noget bekymrer os og bringer sorg ind over os, og andet kan vi være glade og taknemmelige for. Men vi kan give håbløsheden modstand. Her gælder det netop om at mobilisere en trodsmagt mod håbløsheden.

Påskebudskabet er uforanderligt. Gud er som en borg. En borg forbinder vi med noget urokkeligt, noget som ikke styrter sammen. Salmisten skriver i Sl. 46: Gud er vores tilflugt og styrke, altid at finde i trængsler. Derfor frygter vi ikke, når jorden skælver. Salmisten udtrykker den tryghed det er at tage sin tilflugt til Gud og leve og tro på Guds løfter. Det bevidnede Jesus, da han opstod påskemorgen efter sin død langfredag.

Kristus er opstanden. Han er sandelig opstanden.

Opstandelsesbudskabet er Guds evige og uforanderlige ja til livet – til menneskelivet. Opstandelsesbudskabet og vores personligt levede liv hænger sammen.

På det budskab skal vi leve vores liv og dø vores død i tro, håb og kærlighed.

God påske.

folkekirken-frederiksberg.dk, 8. april 2020
 

Se præstens blogindlæg fra 24. marts HER

 

Vi ønsker alle en god påske.

Ophavsret: