Sct. Lukas Kirke
Kirken tæt på alt Metroen, Frederiksberg Center og Universitetet

Musikgudstjeneste Stevie Wonder

04
JUN

Dato Torsdag d. 4. juni 2020, kl. 17:00
Medvirkende
Bettina C Tranberg

Musik fra forskellige stilarter går i dialog med både bibeltekster, moderne digte og prosa.

Musik, prædiken og kontinuerligt nadver.

Stevland Morris Judkins Hardaway, bedre kendt som Stevie Wonder, er en amerikansk sangskriver, sanger, pianist og mundharmonikaspiller (kromatisk). Den blinde Stevland Morris fik tilnavnet 'Little Stevie Wonder', da han som 12-årigt 'vidunderbarn' brød igennem på pladeselskabet Motown med nummeret "Fingertips", hvor han sang og spillede mundharmonika. Hans store stemmepragt, det indlevende sangforedrag og det karakteristiske mundharmonikaspil har fra starten til i dag været Stevie Wonders kendemærke.

Samtidig viste han sig allerede i en tidlig alder som en af populærmusikkens allerstørste kompositoriske talenter. Stevie Wonder har skrevet en lang række hits som "Sir Duke", "Superstition", "Superwoman (Where Were You When I Needed You)", "Lately", "Happy Birthday", "You Are the Sunshine of My Life", "As", "Isn't She Lovely", "I Just Called to Say I Love You", "I Wish" og "So What the Fuss". Han var i 1970'erne en de kunstnere, der var med til at sprænge skabelonen for popsange med numre på op til 7-8 minutter.

Han har været en stor inspirator for adskillige musikere og mange af hans numre er blevet genindspillet af andre sangere bl.a. "Pastime Paradise", der i Coolios version hed "Gangsta's Paradise", "As" af George Michael og "I Wish" som Will Smith lavede til filmen Wild Wild West.

Stevie Wonders er ikke født blind. Han blev blind som spæd, da han fødtes for tidligt og i kuvøsen fik for meget ilt i luftblandingen, hvorved øjnene tog permanent skade.

 

Ophavsret: