Vi opdaterer vores hjemmesidedesign for at forbedre oplevelsen på vores hjemmeside.

Sct. Lukas Kirke
Kirken tæt på alt Metroen, Frederiksberg Center og Universitetet

Natkirke og koncert CS Nielsen

Dato
Fredag d. 25. november 2022, Kl. 19:00 til kl. 22:00
Sted
Sct. Lukas kirke, Christian Richardts Vej 1, 1951 Frederiksberg C
Medvirkende
Bettina C Tranberg
Pris
Fri entre

Kl. 19 Jazzgudstjeneste med pianist Sanne Graulund, saxofonist Daniel Lindberg og sognepræst Bettina C Tranberg

Pause - vin & tapas i våbenhuset

kl. 20.30 Koncert med CS. Nielsen - trio.

CS Nielsen er sangskriver, sanger og guitarist. Igennem en omfattende koncertvirksomhed i ind- og udland og med tre kritikerroste og prisnominerede pladeudgivelser Jericho Road (2016), Man of the Fall (2012) og Against the Dying of the Light (2007) har han etableret sig som en markant dansk ambassadør for americana/roots/country/folk-musikken – samt som en historiefortæller med stor poetisk og musikalsk tæft. CS Nielsen blev nomineret til en Danish Music Award som “Årets Folk Sangskriver” for sangene på Jericho Road.

I de 12 år der er gået siden debutalbummet har CS Nielsen spillet hundredevis af koncerter i dagligstuer, fængsler, kirker og på spillesteder og festivaler både i Jylland, Texas, Holland og Grønland. Efter udgivelsen af “Jericho Road” blev han inviteret til Folk Alliance i USA.

CS Nielsen er født på Samsø i 1977 og har igennem sit liv og musikalske virke været tiltrukket af tilværelsens og kulturens store og små fortællinger, gåder og paradokser. Dette kommer til udtryk i et engelsksproget tekstunivers, som med patos og humor forener mytologien med det dybt personlige – sangene beskæftiger sig med længsel og savn, ansvar og afmagt, tro, håb og kærlighed, tvivl, døden, livets landevej og andre eksistentielle temaer. Musikken er enkel og melodiøs. Inspirationen fra de gamle amerikanske folkemusiktraditioner resonerer i CS Nielsen og hans sange.

Han har Johnny Stage og Michael Lund med på scenen.